Billedvæg

Et billede siger mere end tusind ord – tænk bare hvad en hel væg af billeder siger. Plakater, malerier, billeder og alt, der pynter på væggen, er populært som aldrig før. Det fylder dejligt på de tomme, hvide vægge og bringer samtidig masser af personlighed og æstetik ind i hjemmet. Eksperimenter med forskellige visuelle udtryk og teknikker, og lav dit eget lille galleri af hjemmelavede kreationer, hvor der er leget med farver, materialer og stilarter af enhver slags. Alt du skal bruge til at lave fortryllende vægpynt, finder du lige her på siden.

Billedvæg
Fri fragt kasse
Fri fragt ved 249 kr.
Levering er 1-3 hverdage
Levering er 1-3 hverdage

Brug vores inspiration til dine kreative projekter


Se udvalgte produkter


Billedvæg og gallerivæg

Bare vægge er ikke en mulighed i det kreative hjem. Her er væggene ligesom et blankt kanvas, der skriger efter kreative genistreger. De både tørster efter billeder og sulter efter vægpynt, men ikke den færdigkøbte af slagsen. Næh nej. Her taler vi om den ægte, hjemmelavede vare kreeret af dine egne hænder, for hjemmet i dag kalder på masser af personlighed og kreativitet - og her skal linjerne helst ikke være for lige, for charmen ligger i de unikke, skæve detaljer. Det er nemlig trenden indenfor boligindretning lige nu. Derudover er de gode, gamle teknikker som linoleumstryk, macramé og stempeltryk m.m. igen blevet populære. Måske fordi de alle kan tilføje noget helt specielt til dit eget galleri af hjemmelavede, grafiske værker.

 

Galleri af billeder, plakater og malerier

Når et rum i boligen har brug for et pift, er billedet, plakaten og maleriet en klassiker. Det er nem vej til et flot og indbydende galleri, som skaber blikfang med det samme, man træder ind i rummet. Ét enkelt billede eller to kan tit klare opgaven, men hvorfor nøjes? Trenden siger nemlig billedvæg med stort B! Væggene skal gerne fyldes med store og små værker - gerne de hjemmelavede og hjemmemalede af slagsen. Så slip din indre kunstner fri, og gå i gang med at eksperimenter med forskellige kreationer, farver og materialer! Hobbymaling, gips og linoleum er bare nogle af de mange valgmuligheder, du har i jagten på dit eget galleri. Du skal bare finde den kombination, som rammer din egen personlige stil - og snart er du din egen indretningsarkitekt med speciale i dekorative billedvægge.

 

Idéer til hjemmets gallerivæg

Inviter vægpynten indenfor med vores kreative idéer til hjemmet – her ligger et utal af kreative hyggetimer. Du kan fx prøve at lave dit eget 3D kunst med gipsgaze. Det kræver hverken meget værktøj eller teknik, og det taget ikke lang tid - en perfekt eftermiddagsaktivitet, hvor du bagefter kan nyde det flotte resultat på gallerivæggen. Måske kan et vaskeægte klip-og-klister-projekt også friste dig? Her skaber du en farverig collage, hvor du efter fri fantasi kan male med fine akvareller. Vælger du i stedet at kaste dig over linoleum, kan du glæde dig over det unikke i hvert enkelt tryk. Med linoleumstryk bliver looket nemlig aldrig helt ens, og der skabes således kun charmerende originaler. Se fx vores kreativ idé, hvor du kan lave din egen plakat med linoleumstryk. Bagefter kan du med fordel tilføje værket til dit personlige galleri.


 

Vægpynt til hjemmet

En anden mulighed til hjemmets tomme vægge er vægpynt og vægdekorationer. Her kan du med fordel kaste dig over forskellige tekstiler, som gør kæmpe forskel i forhold til hjemmet og dets indretning. Lad dig fordybe i vævning - ét ældre teknik, som bringer dig tættere på de mere og mere populære vægtæpper. Så lad de bløde, frynsede og farverige herligheder indtage dine vægge, og nyd det flotte syn i stuen, køkkenet eller soveværelset. Fælles for dem alle sammen er deres rolige og bløde udtryk, som bringer hyggen og varmen indenfor i hjemmet. Du kan dog gå krea-amok i meget andet end garn. Brug også din skaberglæde på macramé og læderpapir, som også kan trylles til flotte vægdekorationer. Se fx hvordan du laver et vægophæng af læderpapir, rørflet og raffia papirgarn. Eller udforsk vores brede udvalg af både knyttesnor og læderpapir, og skab i stedet smukke kreationer ud fra din egen fantasi. Hjemmets vægge skal udsmykkes med både billeder, plakater og malerier såvel som vægdekorationer og vægpynt.

 

 

Tilbage
Jeg handler som
Fortsæt som gæst
Dine fordele ved login

✔ Din personlige ønskeliste

✔ Se din ordrehistorik

✔ Nem check out
Dine fordele ved login

✔️ Dine særlige priser

✔️ Særlige B2B-produkter

✔️ B2B-marketing univers
Dine fordele ved login

✔ Indhold specielt til dig

✔ Dine særlige priser
Copyright © 2021-nu Creativ Company A/S. Alle rettigheder forbeholdes.